Bæredygtige initiativer
Ægte omtanke for naturen
Landal & Plant et træ

En ferie midt i naturen er en Ægte Ferie. Uanset om du vandrer i Søhøjlandets smukke skove, besøger Vestkystens brede strande, eller nyder det maritime miljø ved Ebeltoft. Landal og Plant et Træ er begge organisationer, der værner om natur og biodiversitet samt børns læring herom, så du også i fremtiden kan nyde naturen både i ferien og i hverdagen. Sammen planlægger vi aktiviteter såsom plantning af skove og frugttræsplantager i hele Danmark. Landal og Plant et Træ har samarbejdet siden 2020.

Ferieparker midt i naturen
Alle Landal ferieparker ligger midt i den skønne natur og byder på masser af fred, ro samt plads til nærvær. Blandt vores kerneværdier er ønsket om at give gæsterne en uforglemmelig ferie i grønne rammer med et stort fokus på bæredygtighed. 95% af vores parker er i dag certificeret af den internationale turismebranches førende miljøorganisation, Green Key. Heriblandt finder man seks danske parker, der alle har modtaget Green Key certificering.

Landal investerer løbende i grønne tiltag, projekter og partnerskaber og vi støtter op om disse gennem vores bæredygtighedsprogram. Vi har blandt andet fokus på at nedsætte brug af kemikalier, overgå til mere bæredygtig energiforsyning af køretøjer, genbruge materialer og nedsætte madspild samt inddrage vores gæster i læring om natur og biodiversitet.