Vandreture på Fyn

En vandretur er en af de bedste måder at komme helt tæt på naturen. Fyn byder på et væld af smukke, varierende og naturskønne vandreruter. Vi har udvalgt nogle af de bedste her.

Middelfart
Når I holder ferie på Landal Middelfart, er det helt oplagt at gå en tur på den smukke Hindsgavl Halvø.

Kongebroruten er en 6 km lang rute, der fører jer igennem det flotte og varierende landskab ved Hindsgavl Slot og videre ud langs kysten og under Den Gamle Lillebæltsbro.

Middelfart
Her er der mulighed for at vælge mellem to ruter på henholdsvis 1,5 km og 6 km. Stierne går igennem Trelde Næs skov som er et stort fredet område på omkring 100 ha.

Skoven rummer en unik flora med mange fredede planter, som for eksempel orkidéen Stor Gøgeurt, der kun vokser få steder i landet.

Middelfart
For dig der elsker en lang vandretur – denne rute er 23 km lang og fører dig igennem et meget varierende landskab med åbne marker, skoven, kysten, stranden og Middelfarts bymiljø.

Undervejs er der rig mulighed for at holde pause på en af de flotte udkigspunkter på ruten.

Nordfyn
Der er 4 ruter af forskellig længde (2,8 km, 5,5 km, 9 km og 21,2 km) at vælge imellem og hver især har de noget at byde på.
Fra kulturruten på 21,2 kilometer til motionsruten på 5,5 km viser de forskellige sider af Søndersø.

Nordfyn
Den nordligste strand på Fyn er Flyvesandet. Det er et utroligt fascinerende sted og helt unik natur som bestemt er et besøg værd. Tag gerne badetøjet med, så I kan tage en dukkert, når I har gået en tur langs stranden – det er en af Fyns bedste badestrande!

Nordfyn
Gå en tur langs kysten ved Enebærodde. Ruten er 12 km lang og byder på gode sandstrande på begge sider af odden.

Enebærodde adskiller Kattegat fra Odense Fjord og på turen kommer I igennem løvskov og granskov samt Fyns største hede med både lyng og de enebærbuske, der har været med til at navngive odden.

Vestfyn
Tag på en tidsrejse igennem det smukke landskab i Brænde Ådal. Dalen er skabt i slutningen af den sidste istid og Brænde Å er Vestfyns længste vandløb med sine 28 km.
Dyreliv og natur er mangfoldigt og varierende med både isfugle og den gyldengule sommerfugl Guldhale samt orkidéer og det flotte 40 m høje vandfald for enden af dalen.

Vestfyn
Bestig Fyns højeste punkt på din vandretur ved Frøbjerg Bavnehøj. Fra toppen af den 131m høje Bavnehøj, er der en fantastisk udsigt ud over størstedelen af Fyn.

Stedet emmer af historie og er således opkaldt efter frugtbarhedens gud, Frø eller Frej. Ligeledes findes der på Frøbjerg en mindelund for ofre fra besættelsestiden.

Vestfyn
Dette menneskeskabte område er dannet på basis af Assens Sukkerfabrik og deres produktion af sukker fra sukkerroer. Den jord der sad på roerne blev skyllet af og derefter kørt væk og har dannet grundlaget for Jordbassinerne.

I dag er det et skønt naturområde, hvor der er gode vandrestier rundt på voldene