De dybe brøl kan høres på lang afstand

Det går ikke stille for sig, når brunstsæsonen går i gang hos Danmarks største landlevende pattedyr - kronhjorten. I kronhjortens brunstperiode kan man høre de dybe brøl flere kilometer væk, og der er derfor rig mulighed for en intens naturoplevelse. Af og til kan man også høre den specielle lyd af

Book nu

    gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hindernes gunst fører til direkte kontakt mellem hjortene. Hjortenes brunst opleves bedst omkring solnedgang eller solopgang, så uanset om du vælger at sove længe i din feriehytte eller står op med hønsene så er der mulighed for at opleve dette fantastiske skue.

Her kan du opleve kronhjortenes intense brunst

Nordjylland

Hanstholm Vildtreservat samt Hjardemål Plantage. Allerbedst opleves dyrene fra de tre udsigtsplatforme som er etableret ved det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild eller fra fugletårnet og udsigtsplatformen i Sårup i Tved plantage.

Slotved Dyrehave, tæt på Sindal. Her kan du opleve dyrehavens tre hjorte-arter, når de folder sig ud i deres brunstperioder og kæmper om retten til hinderne.

Midtjylland

Nørlund Plantage, Gludsted Plantage, Kompedal Plantage, Feldborg Nørreskov. Rold Skov - især i Hesselholt Skov i den sydlige del af skoven.

Fyn

Hindsgavl Dyrehave - De fuldvoksne kronhjorte udkæmper deres kampe om hunner og territorium på sletten. Så der er rig mulighed for at følge med i det hele. Men husk at holde jer på god afstand!

Vestjylland

Et af de allerbedste steder, og hvor krondyrene kan opleves fra offentlig vej, er ved Grærup Langsø ved Oksbøl (øst for søen fra Kærgårdvej). Desuden er der fine muligheder for at se de store dyr på hederne i hele krondyrsreservatet mellem Ringkøbing Fjord og Blåvandshuk.
Klosterheden: Godt 1 km sydøst for Møllesøen, hvor Gl. Landevej passerer Fladhøjheden, er der gode muligheder for at høre brunstbrøl. 

Desuden er Sandfær Plantage på den offentlige vej mellem Råsted og Vind et godt udgangspunkt. Der er anlagt en p-plads langs Råstedvej, hvor der meget ofte kan ses kronvildt fra bilen. Bliv i bilen – det er dyrene vant til. 

Book din næste ferie midt i naturen
Land og region
Vælg opholdstype
Ankomstdato
Vælg ankomstdato