Forskellen er stor
De to insekter agerer meget forskelligt. Hvepsen er aggressiv hvorimod bier kun stikker, hvis den ikke har andre udveje. Derfor er det vigtigt at kende forskel på de to.
Hvepse er gule, sorte, glatte og har en aflang kropsform modsat bier, der er mere buttede og lodden på kroppen. Hvepse kan leve af kød, bier lever kun af nektar fra planter.
Hvepse kan stikke flere gange, hvorimod biernes brod har modhager, hvorfor broddet bliver trukket ud af bien og bien efterfølgende dør. Selvom det kan lyde dumt for bien, så er det faktisk ret smart, da biens brod er udstyrret med en lille pumpe, der bliver ved med at pumpe gift ud og samtidig udsender en duft til andre bier, så de kan komme og stikke fjenden. Hvis du bliver stukket af en bi, skal du derfor hurtigt få broddet taget ud.