Et af de absolut smukkeste og mest forunderlige syn, som man kan opleve i den danske natur, er fænomenet Sort Sol. Og nej, det er ikke det gamle danske rockband, vi snakker om her, men derimod en slags balletopvisning på himlen, når op mod en million stære danner hypnotiserende formationer på aftenhimlen. Sort Sol er noget, der sker hvert forår og efterår, og som kan opleves ved Vadehavet på den sydjyske vestkyst.

Foto Lars Krucov Detlef

Sort Sol foregår omkring solnedgang, så når I holder ferie hos Landal Seawest, har I sikret jer overnatning tæt på de steder, hvor I kan være så heldige at opleve det fascinerende fænomen. På den måde kan I kombinere denne sjældne naturoplevelse med en skøn ferie eller forlænget weekend i stedet for at skulle tage køreturen hjem med det samme.

Foto Jens L Hansen

Sort Sol - et hypnotiserende syn

Lige inden stærene søger mod jorden for at overnatte, danser de i store formationer hen over himlen i Tøndermarsken og Ribemarsken. Formationerne kan bestå af utrolig mange fugle - faktisk kan der være op til en million stære, og de kommer fra alle landene omkring Norge og Østersøen.
Fænomenet er et populært og lidt "hemmeligt" turistmål: det er nemlig ikke altid til at vide, præcist hvor fuglene søger hen for at opføre deres sælsomme himmeldans. Derfor kan man bestille billetter til guidede ture, hvor erfarne fuglekiggere arrangerer særlige "Sort Sol-safarier". Disse begivenheder er meget populære, så det kan være en god idé at bestille billetter i god tid. Til gengæld er I sikret en helt fantastisk og sjælden naturoplevelse, som er utrolig fascinerende for både børn og voksne at være vidne til.

Oplev Vestjyllands mange facetter

Når I holder ferie ved den jyske vestkyst, er der aldrig langt til den nærmeste, storslåede naturoplevelse. Foruden Sort Sol byder området også på ideelle stier til cykel- og vandreture, så I kan med fordel gøre plads til fornuftige vandresko i kufferten og spænde cyklerne fast på bilen, inden I drager afsted på ferie. Og hvis I ikke kan få nok af fugle, er naturparken ved Filsø et godt sted at spotte fugle, så det er en god ide også at huske den gode kikkert.

Har I børnene med, er der også masser af børnevenlige aktiviteter, som familiens yngste vil elske. Smør f.eks. en madpakke og tag ungerne med i LEGOLAND, Blåvand Zoo, eller rejs tilbage til vikingetiden ved Bork Vikingehavn. Mulighederne er nærmest uendelige, og når I bestiller en feriebolig hos Landal GreenParks har I de optimale muligheder for at opleve en masse på jeres ferie.

De bedste rammer for ferien

Den bedste slags ferie er den, hvor der både er mulighed for afslapning og aktiviteter. Den ferie, hvor I selv kan bestemme tempoet fra dag til dag, og hvor I ikke er afhængige af fastlagte programmer og ture. Når I holder jeres ferie i en af Landal GreenParks mange danske eller udenlandske ferieparker, har I de optimale vilkår for helt selv at kunne lægge et program for ferien - eller I kan vælge helt at undlade at lægge planer, hvis I er mere i humør til at tage dagene, som de kommer.

En feriebolig midt i naturen og tæt på mange forskellige attraktioner og seværdigheder giver jer en god base, hvor I både kan slappe af, dyrke sport og motion og lade op til feriens udflugter.

Foto Ulrik Pedersen