Vandre- og cykelture

Naturen omkring Silkeborg indbyder til at bruge tiden udendørs.

Få en aktiv ferie ved at cykle eller vandre en tur i det skønne bakkede landskab. Her kan I også opleve det rige dyreliv på tæt hold.

Der er en masse at se i naturen!

oplevgudenaa.dk kan I let finde cykelruter, forslag til gåture, attraktioner, historiske sites, fiskevand og skjulte naturperler.

Der er mange muligheder for at gå og løbe. Naturstyrelsen har lavet bl.a. en blå og rød rute, hvor den blå inkluderer små fitness-stationer og den røde leder til et udsigtspunkt over Gjern Bakker. Ruterne kan ses her og her er der mere om Søhøjlandets natur. Foreningen Gjern Natur har lavet bl.a. en gul rute rundt om en af områdets kildedale, samt en sti langs åen til Gjern. På gjern-natur.dk kan man både se ruterne, samt læse mere om naturen i området.

Og er man til o-løb, har Orienteringsklubben Pan Århus sat 30 poster ud omkring Landal Søhøjlandet. Man finder kortet, samt forslag til ruter i forskellig sværhedsgrad lige her. Inkl. en dyrequiz på seks poster.

I Informationen kan man få kort med de forskellige ruter, samt at der er mange små stier i området man kan udforske på egen hånd. Bemærk at der er en mountainbike rute lavet af Gjern Canyon MTB, men den er stadig umærket. Man kan dog fint benytte sig af f.eks. blå rute, hvis man ønsker en markeret tur.

Cykeludlejning på ferieparken

Er I klar til at udforske naturen?
I behøver ikke at medbringe jeres egen cykler - på parken kan du leje unisex cykler eller hvis der skal være lidt mere fart på, er der også mulighed for at leje mountainbikes (forbeholdt boende gæster). 

Cykeludlejning er på dagsbasis og kan ske fra kl. 9.00 mandag-lørdag, med aflevering inden kl. 20.00. Søndag starter udlejningen kl. 10.00, med aflevering inden kl. 21.00. Priser:
  • Unisex cykler inkl. barnesæde 113 dkr. pr. dag
  • Mountainbikes 140 dkr. pr. dag
  • Børnecykler 60 dkr. pr. dag
  • Trækvogne 40 dkr. pr. dag
Der er cykelhjelm med i lejen. Cykler og hjelme skal afleveres i samme stand som de blev lejet.

Det er også muligt at leje en go-kart til børn eller voksne for 40,- kr. i timen.