Ud og udforske Fyn

Nyd omgivelserne på Fyn, hvor en lang række sjove og spændende attraktioner, områder og oplevelser bare venter på at bliver udforsket af dig.

Her får du alt fra vild action og sjove forlystelser til naturoplevelser og hyggelige stunder med familien.

Byens bedste udsigt finder I fra toppen af Den Gamle Lillebæltsbro, hvor I med Bridgewalking Lillebælt kan gå 60 meter oppe på brokonstruktionen. Det er en fantastisk oplevelse, der giver et smukt udsyn over vandet, Jylland og Fyn. Tør du krydse Lillebælt på den måde?

Middelfart er en charmerende lille by under 4 km fra parken, der byder på mange lækre restauranter og spændende butikker. Her kan I nyde den smukke udsigt udover Lillebælt og de hyggelige små gader, hvor de gamle bindingsværkshuse ligger side om side.

Oplev dyrelivet, der lever i og omkring Lillebælt. På hvalsafari sejler I rundt og ser, om I kan spotte marsvin, sæler og hvad havet og kystlinjen ellers byder på af sjove og spændende dyr. Hver tur er unik, da det aldrig er til at vide, hvilke dyr der vælger at komme forbi.

Odense er hjem til en lang række sjov aktiviteter for børn i alle aldre. Lad jer fordybe i dyrelivet i Odense Zoo eller oplev det gamle Egeskov Slot. H.C. Andersens hjemby emmer af eventyr, og her kan I lade børnene udforske de klassiske fortællinger på H.C. Andersens museum eller i Børnekulturhuset Fyrtøjet. Odense vil helt sikkert fortrylle jer.

Flere tips


For endnu mere inspiration, besøg oplevelsesportalen Discover Denmark.