Plantning af træer

Tænker du nogensinde over, at den luft du hver dag, ja faktisk hele tiden, indånder, renses af træerne i naturen? Vi kunne slet ikke overleve uden træerne.

Træerne forsyner også jorden med næringsstoffer, der er nødvendige for landbruget. De forhindrer desuden oversvømmelser og erosion og er hjemsted for mange dyrearter. Træet er vores helt egen superhelt lige midt i naturen.

Netop af disse grunde har træer været en naturlig del af vores bæredygtighedstiltag. I vores partnerskab med Plant et Træ, planter vi sammen nye træer i hele Danmark og udbreder læring om natur og træer til vores næste generation. Blandt vores tiltag er blandt andet;

  • Plantning af skove i Danmark
  • Plantning af frugttræsplantager i børneinstitutioner
  • Inddrage børn i plantningerne og gøre dem nysgerrig på naturen og læring herom
  • Vi skaber opmærksomhed omkring Plant et Træ og deres mission

Vi planter træer sammen

Vi ønsker, at give vores gæster sjove, aktive og lærerige oplevelser i naturen, når de besøger vores parker. Derfor har vi siden 2020 haft et stærkt partnerskab med organisationen Plant et Træ med et fælles mål om at gøre Danmark grønnere og give vores gæster oplevelser, der gør dem nysgerrige på naturen.

Som en del af samarbejdet planter vi træer sammen. Skovplantningerne sker på arealer, der stilles til rådighed for Plant et Træ af forskellige kommuner rundt om i landet. Frugttræsplantagerne er nogle børneinstitutionerne selv søger for og skriver sig på venteliste til hos Plant et Træ. De er meget populære.

Dermed er alle vores gæster med til at sikre flere træer i Danmark. Læs mere om vores samarbejde her.

Find din ferie i grønne omgivelser